Hvordan ser det oplyste, engagerede og deltagende menneske ud i 2025?- og hvilken rolle skal folkeoplysningen spille? Det er det stores spørgsmål på AOF Træf på på Borups Højskole. For tiden er der i den folkeoplysende verden stor fokus på samarbejderne med bibliotekerne ude i kommunerne, for at adressere de fælles udfordringer som folkestyret står over for. Jeg er helt sikker på at vi i den folkeoplysende familie er en del af svaret på de mange udfordringer der opstår i det moderne videnssamfund. Jeg har på det seneste været hos en del af oplysningsforbundende for at diskuterer de store spørgsmål og de lokale samarbejder. I dag hos AOF og DFS.
Udgangspunktet for mig oplæg er den moderne folkeoplysningsopgave i det "postfaktuelle samfund" og hvordan biblioteker tænker folkeoplysning, og hvordan de har fundet nye roller lokalt, og dermed også om AOF og alle de andre folkeoplysnings forbund er medspillere.
Folkebiblioteker og folkeoplysning er grundpiller i folkestyret og her man kan styrke den lokale debat og deltagelse, hvis man tænker en aktiv demokratiudvikling.
I en tid, hvor demokratiet bliver udfordret på mange niveauer, er den folkeoplysende tanke som grundlaget for folkestyret stadig vigtigere. I dansk demokratisk tradition, har den oplyste medborger altid været en forudsætning. For aftenskoler, oplysningsforbund og folkebiblioteker vil det derfor være naturligt at gå sammen om at skabe fælles lokale udviklingsplaner, med fokus på debatskabende aktiviteter, der skal sikre det folkelige engagement i det lokale demokrati.
Den moderne Folkeoplysningen har dermed samme udgangspunkt som den idé der opstod i midten af 1800-tallet med det formål at myndiggøre borgerne til at tage del i samfundslivet og de politiske diskussioner og beslutninger.
Samarbejde mellem folkebiblioteker og folkeoplysning (mit udkast anno 2017)
Der er mange samarbejdsformer mellem de to områder, som har hvert deres forskellige lokale udgangspunkter. se mere www.biblioteksdebat.dk
5. Folket i fremtidens folkeoplyste
folkestyre
• Trends i ”videns”samfundet
• Borgernes ændrede adfærd
• Digital dannelse, folkeoplysning og folkebiblioteker
• Bibliotekernes rolle og effekt i videnssamfundet
• Læsning
• Folkeoplysning, læring og uddannelse
• Sammenhængskraft, bosætning, integration og social effekt
• Strategisk kommunal udvikling
• Hverdagskultur og livslang læring
April AOF 2017
9. Folkeoplysning som
folkestyrets forudsætning
• Udbredelsen af ‘foreningen’
på næsten alle
samfundsområder fra midten
af 1800-tallet var en
realisering af ‘det store
demokratis’ idealer i ‘det lille
demokrati’.
• Folkeoplysningen som idé
opstod ligeledes i midten af
1800-tallet med det formål at
myndiggøre borgerne til at
tage del i samfundslivet og de
politiske diskussioner og
beslutninger
31. Folkestyre som livsform
”DEMOKRATI er ikke bare en styreform. Demokrati er samtale.
Det er en måde at handle på. En måde at omgås andre mennesker på,
hvor respekten for individet, fællesskabet omgivelserne og
samfundet er helt centralt. Og hvor fordommene lader sig udfordre,
og argumenterne flytter holdninger”
Hal Koch
32. Hvis demokrati er en livsform
Så er hverdagskulturen og den
livslange læring folkestyrets brændstof
33.
34. FOLKEOPLYSNING
Ifølge Kulturministeriet
Det er folkeoplysningens
kerneopgave at give mennesker
redskaber til at begå sig i den tid
og det samfund, de lever i, så den
enkelte ikke bare bliver en passiv
tilskuer til tilværelsen, men i stand
til aktivt at leve i et moderne
samfund.
35.
36. Folkeoplysningsloven
• § 7. Formålet med den folkeoplysende
voksenundervisning er at fremme
demokratiforståelse og aktivt medborgerskab og
med udgangspunkt i undervisningen at øge
deltagernes almene og faglige indsigt og
færdigheder. Sigtet er at styrke den
enkeltes evne og lyst til at tage ansvar
for eget liv og til at deltage aktivt og
engageret i samfundslivet.
37. BIBLIOTEKER
Ifølge Kulturministeriet
Fri adgang til viden og information
De danske folkebiblioteker skal fremme
viden og være rammen for
oplysning, uddannelse og kulturel
aktivitet for alle borgere. Biblioteket
skal både fastholdes som et fysisk sted, og
udvikle de nye ydelser. Det afspejler sig i det
brede udvalg af materialer, som bibliotekerne
stiller til rådighed, i form af bøger, tidsskrifter,
musik, internet og multimedier.
38. BIBLIOTEKER
Ifølge Kulturministeriet
Målsætninger
Målet for folkebibliotekerne er at de skal udfolde sig i fire rum –
inspirationsrummet, læringsrummet, møderummet og det
performative rum. Idealet er, at de fire rum skal støtte op om
hinanden i realisering af bibliotekets overordnede formål.
En anden målsætning er at bibliotekerne skal indgå
partnerskaber med andre offentlige tilbud. Partnerskaber et
andet vigtigt element i udviklingen af biblioteket og dets tilbud til
borgerne. Partnerskaber skal bidrage til, at biblioteket bliver
mere tilgængeligt ved at borgerne møder biblioteket i nye
sammenhænge.
59. På det digitale bibliotek
Ses begyndende tendenser til:
Større brug fra udkanten
Større brug fra lavere uddannede
Sammenhæng mellem fysisk og digital brug
60. Tænketanken Fremtidens Biblioteker lancerer d. 24. april, 2017 rapporten,
”Digitale biblioteksstrategier”
-en borgerundersøgelse, hvor 7.205 borgere har deltaget.
Rapporten giver et billede af,
hvordan danskerne bruger
det digitale bibliotek,
og hvilke tendenser der gør
sig gældende i det digitale generelt.
Vi smugkigger i den……
Undersøgelse 2017
70. DANSK IT’s udvalg for Digitale kompetencer
Udvalget består af medlemmer fra Københavns Universitet, Spilskolen.dk, Gyldendal,
Danmarks Lærerforening, Københavns Erhvervsakademi, Aalborg universitet, UC
Lillebælt, Medierådet for Børn og Unge, LimeGuild og Danmarks Biblioteksforening.
Digital Dannelse er en samfundsopgave – der kræver
kompetencer fra vugge til grav
Dansk it’s anbefalinger til styrkelse af danskernes digitale kompetencer
Michel Steen-Hansen msh@db.dk @saintmichels
71. DANSK IT’s udvalg for Digitale kompetencer
Udvalget består af medlemmer fra Københavns Universitet, Spilskolen.dk, Gyldendal,
Danmarks Lærerforening, Københavns Erhvervsakademi, Aalborg universitet, UC
Lillebælt, Medierådet for Børn og Unge, LimeGuild og Danmarks Biblioteksforening.
72.
73.
74.
75. Campus Bindslev Plads, Silkeborg
- et nyt fælles byrum, et laboratorium til læring, kreativitet og kultur
80. Samarbejde mellem folkeoplysning og
biblioteker
I perioden 31. marts til 14. april 2011 blev landets kommuner
spurgt om hvilke former for samarbejde der det seneste år har
været mellem den lokale folkeoplysning og biblioteksvæsenet.
63 af 98 kommuner svarede på undersøgelsen.
Grønne kommuner har haft samarbejde.
Røde kommuner har ikke haft samarbejde.
Grå kommuner har ikke svaret.
81. Samarbejde mellem folkeoplysning og
biblioteker
44 kommuner angav, at der det seneste år har været samarbejde
mellem folkeoplysning og folkebiblioteket
Hvem har taget initiativ til samarbejdet? Procent Antal
Kommunen 14% 6
Folkebiblioteket 75% 33
En folkeoplysende organisation/aktør 59% 26
Andre 11% 5
Total 100% 44
Hvilken form for samarbejdsaktivitet(er) er i gang p.t.
eller har været afholdt/planlagt i 2010/11? Procent Antal
Undervisningstilbud (kursus, evt. forløb, med en tilknyttet underviser) 39% 17
Foredrag 75% 33
Debatmøder 48% 21
Oplysningsaktiviteter i øvrigt (fx udstilling, event etc.) 32% 14
Andet 23% 10
Total 100% 44
82. Samarbejde mellem folkeoplysning og
biblioteker
Kommunerne blev ligeledes spurgt, om der er lavet formaliserede
aftaler mellem de folkeoplysende organisationer og
folkebiblioteket
Er der lavet formaliserede samarbejdsaftaler mellem
kommunens folkeoplysende organisationer og folkebiblioteket? Procent Antal
Ja 10% 6
Nej 86% 54
Ved ikke 5% 3
Total 100% 63
83. Folkeoplysning og folkebibliotek
- er hinandens forudsætning og to sider af samme sag
Samarbejde til gavn for alle
Dansk Folkeoplysnings Samråd og Danmarks Biblioteksforening opfordrer til, at biblioteker og
folkeoplysning øger samarbejdet lokalt i kommunerne. Resultatet er både højere kvalitet i de tilbud,
borgerne kan benytte sig af og bedre udnyttelse af kommunens ressourcer til den livslange læring.
Gennem dialog og konkrete aftaler mellem de to områder kan der opnås en bedre effekt af den
fælles læringsindsats, til gavn for både jeres virksomhed, borgerne og kommunen.
Fælles udviklingsplaner mellem folkeoplysning og folkebiblioteker
Et styrket samarbejde via fælles udviklingsplaner vil blandt andet kunne bruges til at definere
individuelle roller og specificere områder for samarbejde, hvorved både bibliotekerne og de
folkeoplysende organisationer vil kunne udnytte de mange ressourcer udnyttes meget bedre.
DFS og DB anbefaler, at et nyt udviklingsgrundlag for samarbejdet er et fælles mål om at styrke
den enkelte borgers demokratiske deltagelse og medborgerskab. Dette grundlag omfatter lærings-
og dannelsesprocesser for borgerne, som går på tværs af og opløser folkebibliotekets og
folkeoplysningens traditionelle lærings- og dannelsesopgaver.
Den fælles opfordring
fra 2010
84. Den folkeoplysende lokale debat styrker demokratiet
(mit udkast anno 2017)
Folkebiblioteker og folkeoplysning er grundpiller i folkestyret og her
man kan styrke den lokale debat og deltagelse, hvis man tænker en
aktiv demokratiudvikling.
I en tid, hvor demokratiet bliver udfordret på mange niveauer, er den
folkeoplysende tanke som grundlaget for folkestyret stadig
vigtigere. I dansk demokratisk tradition, har den oplyste medborger
altid været en forudsætning. Aftenskoler, oplysningsforbund og
folkebiblioteker vil derfor gå sammen om at skabe fælles lokale
udviklingsplaner, med fokus på debatskabende aktiviteter, der skal
sikre det folkelige engagement i det lokale demokrati.
85. Samarbejde mellem biblioteker og folkeoplysning (mit udkast anno 2017)
Der er mange samarbejdsformer mellem de to områder, som har hvert deres
forskellige lokale udgangspunkter.
Der kan eksempelvis peges på:
• at skabe fælles debatskabende arrangementer, der sætter fokus på aktuelle
demokratiske problemstillinger
• at de folkeoplysende organisationers aktiviteter finder sted på biblioteket
• at de folkeoplysende organisationer trækker bibliotekerne ind i deres virksomhed
og arrangerer læring- og undervisningstilbud, der ligger i forlængelse af
bibliotekernes introduktionstilbud.
• at bibliotekerne og de folkeoplysende organisationer planlægger i fællesskab
aktiviteter, der har fælles interesse.
• at de folkeoplysende organisationer og bibliotekerne koordinerer aktivitetsplaner
• at fælles aktiviteter også markedsføres og gennemføres som fælles aktiviteter,
f.eks. foredragsrækker og demokratirelaterede debatarrangementer samt
inddragende aktiviteter.
• at udnytte biblioteket som hvervested for nye kunder til undervisnings - og
foreningsaktiviteter i de folkeoplysende organisationer
86. Måske bliver vi bare klogere af
folkeoplysning og biblioteket
https://www.youtube.com/watch?v=4lhtDadfl4o
88. Hvem er jeg?
Michel Steen-Hansen
– Direktør i Danmarks Biblioteksforening
– Tidligere bibliotekschef i Slagelse og Ringsted
– Fortidsforsker fra RUC
Michel Steen-Hansen
msh@db.dk
db.dk
biblioteksdebat.dk
@saintmichels