Presentation af the DEFF funded projektet research documentation and communication (forskningsdokumentation og -kommunikation).
The project has three legs:
* National implementation of ORCID
* New national research portal with OA-barometer
* OA-network
3. Et projekt
Et projekt der ligger i DEFFs indsatsområde for
Digital kommunikation og interaktion i forbindelse med
forskningsresultater
Og som svare på konkrete spørgsmål
Hvordan kan bibliotekerne bidrage til etablering og drift
af systemer til:
1. dokumentation (af forskning),
2. kommunikation (af forskning) og
3. interaktion mellem universitet, forskere og samfund?
4. • Projektet: Forskningsdokumentation og
kommunikation leverer konkrete svar på disse
spørgsmål:
• På baggrund af DEFF analyser og resultater fra
de seneste år
– Open Access Barometeret
– Dansk Open Access Netværk
– ORCID pilot projektet
8. Newcastle University. "The secret beauty of the World Wide Web." ScienceDaily.
www.sciencedaily.com/releases/2013/12/131203090708.htm (accessed November 3, 2014).
9. Mere en 40 år med Internet og 20 år
med WWW og hvor er vi nu?
http://en.wikipedia.org/wiki/File:Internet_map_1024.jpg
The Internet has fundamentally changed
the practical and economic realities of
distributing scientific knowledge and
cultural heritage. Berlin Declaration,
2003
15. Baggrund og motivation
ORCID
EU OpenAIRE,
Google Scholar
ORCID
ORCID
ORCID
ORCID
ORCID
ORCID
Fornyelse
- Organisation
- Indhold
- Teknik
- Look & feel
Open Access
Monitoring
Den
Danske
Forsknings-
database
16. Baggrund og motivation
ORCID
EU OpenAIRE,
Google Scholar
ORCID
ORCID
ORCID
ORCID
ORCID
ORCID
Fornyelse
- Organisation
- Indhold
- Teknik
- Look & feel
Open Access
Monitoring
Den
Danske
Forsknings-
database
20. ORCIDs kontekst – hvor har det en
rolle?
Forskningsdokumentation handler om links
Output
Person
Organi-
sation
ProjectEvent
21. ORCIDs kontekst – hvor har det en
rolle?
Forskningsdokumentation handler om links
Output
Person
Organi-
sation
ProjectEvent
22. ORCIDs kontekst – hvor har det en
rolle?
Output
Person
Organi-
sation
ProjectEvent
Artikler– DOI (CrossRef)
Dataset – DOI (DataCite)
Bøger– ISBN
Tidsskrifter - ISSN
23. ORCIDs kontekst – hvor har det en
rolle?
Output
Person
Organi-
sation
ProjectEvent
Artikler– DOI (CrossRef)
Dataset – DOI (DataCite)
Bøger– ISBN
Tidsskrifter - ISSN
Funders – FundRef
Misc. - Ringgold
24. ORCIDs kontekst – hvor har det en
rolle?
Research documentation – it’s all about links
Output
Person
Organi-
sation
ProjectEvent
Artikler– DOI (CrossRef)
…..
Mange lokale, nogle
nationale ID’er
Nu er der en global
løsning
Funders – FundRef
…
25. Hvad er problemet
• At kæde forskerne sammen med deres
forskningsaktiviteter på en entydig og persistent
måde. Som forsker vil du gerne:
sikre at dit arbejde er synligt og knyttet til dig
gennem hele din karriere;
minimere den tid du bruger på at indtaste de
samme data online; og
fjerne al tvivl med hensyn til dit navn, således
at man kan skelne dig fra andre, og sikre at du
får æren for dét der tilkommer dig.
26. • ORCID giver dig et unikt og blivende ID, der
kæder dig sammen med dine
forskningsaktiviteter gennem hele din karriere.
Brug af register er internationalP.t. over 950.000 ID’er
En åben,
almennyttig
organisation med
lokal forankring
Et flersproget
website og
register
Hvad kan ORCID gøre ved det?
29. Registrering er hurtig og gratis
• ORCID registrering er meget enkel,
og tager kun et øjeblik.
30. Du bestemmer over dine data
• Du bestemmer selv hvilke data i din ORCID profil du
vil dele med andre, hvordan du vil dele dem, og med
hvem du vil dele dem.
31. For at kunne høste fordelene…
Skal forskerne støtte op
om ORCID’s mission, og
gøre brug af ORCID ID’er
Skal systemer til
forskningsregistrering
indlejre ORCID ID’er i
deres processer, og linke
tilbage til ORCID registret.
34. J. Å. S. Sørensen
J. Aa. S. Sørensen
J. Å. S. Sorensen
J. Aa. S. Sorensen
J. Å. S. Soerensen
J. Aa. S. Soerensen
Jens Å. S. Sørensen
Jens Aa. S. Sørensen
Jens Å. S. Sorensen
Jens Aa. S. Sorensen
Jens Å. S. Soerensen
Jens Aa. S. Soerensen
J. Åge S. Sørensen
J. Aage S. Sørensen
J. Åge S. Sorensen
J. Aage S. Sorensen
J. Åge S. Soerensen
J. Aage S. Soerensen
Jens Åge S. Sørensen
Jens Aage S. Sørensen
Jens Åge S. Sorensen
Jens Aage S. Sorensen
Jens Åge S. Soerensen
Jens Aage S. Soerensen
Et illustrativt eksempel: Jens Åge Smærup Sørensen
J. Åge Smærup Sørensen
J. Aage Smaerup Sørensen
J. Åge Smarup Sorensen
J. Aage Smarup Sorensen
J. Åge Smaerup Soerensen
J. Aage Smaerup Soerensen
Jens Åge Smærup Sørensen
Jens Aage Smaerup Sørensen
Jens Åge Smarup Sorensen
Jens Aage Smarup Sorensen
Jens Åge Smærup Soerensen
Jens Aage Smaerup Soerensen
Og det bliver bare ved og ved …
35. Fonde
• Systemer til
legatansøgninger
• Databaser over
legatmodtagere
Universiteter
• Integration med:
• Forskningsregistrerings-
systemer
• Institutionelle arkiver
• Bevillinger & kontrakter
• HR systemer
• Oprettelse af poster til
studerende og anstatte
Forsknings-
institutioner
• Fornyelse af medlemskab
• Registrering i.f.m.
publicering og møder
Publicering
& arkiver
• Integration af ORCID ID’er i
forlagenes systemer til
manuskriptindlevering, og i
forfatter/anmelder
databaser
• Forbedret søgning og
opdatering med indlejring
af ORCID ID’er i
institutionelle arkiver:.
Forbedret identifikation og nedsættelse af arbejdet med inddatering
37. • Brug ORCID’s “multiple
search”-funktion, samt
link guide, når du skal
knytte dine værker til din
ORCID profil.
• Efterfølgende vil de
fremgå af din ORCID profil
uden at du har inddateret
noget som helst!
Tilføj data: link til resourcer
38. Knyt dit ORCID ID
med dit
ResearcherID
Du kan udveksle profil og
/eller publikationsdata
mellem dit ORCID og dit
ResearcherID
2. Tilføj data: link til andre
identifikatorer
39. 2. Tilføj data: tilføj værker manuelt
Hvis det ikke er alle
værker der fremgår af
søgningerne, kan du
tilføje dem manuelt til
din ORCID profil.
41. 3. Brug ORCID ID når…der søges
legater
Importer information
fra din ORCID profil
Knyt legatansøgning
sammen med ORCID
ID
Bevillingsinstitutioner som f.eks. The
Wellcome Trust og U.S. Department
of Energy anmoder om dit ORCID ID
i.f.m. din ansøgning.
42. 3. Brug dit ORCID ID når. . . du
indleverer et manuskript
Lad dit ORCID ID indgå i
manuskriptindleveringer. Dit ORCID
ID knytter sig til dine
publikationsmetadata og øger
synligheden.
43. 3. Brug dit ORCID ID når. . . du
linker til dataset
Nu kan du knytte dit
ORCID ID sammen
med dine data,
således at dine
dataset kan ses i din
ORCID profil.
44. 3. Brug dit ORCID ID til…integration
med systemer til
forskningsregistrering
45. 3. Brug dit ORCID ID til…email
signaturer, websider, CV mm.
46. National implementering af ORCID
Løbetid: Start forår 2014 – slut sommer 2016
Deltagere: AAU, AU, CBS, DTU, RUC, SDU
UC Viden og Kulturministeriets sektorforskere
Projektets indsatser og leverancer:
National konsortieaftale om medlemskab af ORCID.org
National deltagelse i ORCID aktiviteter og udvikling
Nationalt implementerings-toolkit (procedurer, tekster, skabeloner,
markedsføringsmateriale)
National supportfunktion/help desk
• 8 parallelle implementeringsforløb omkring de 8
forskningsdatabaser, hvori ORCIDs registreres
• National høst af lokale registreringer til en dansk
ORCID/forsker-database
53. ORCID poster
Præsenteret ved DFFU årsmøde 19.
september 2014
Elbæk, Mikael K. et al.. (2014). Implementering af
ORCID i Danmark. ZENODO. 10.5281/zenodo.11765
54.
55. 11 62 63 24
262 275
582
461
272
430 489
640
1406 1413
2345
3075
0
500
1000
1500
2000
2500
3000
3500
ORCIDs per domæne navn
80%
Antal ORCIDs per email domain ift. 80 % målet
57. Ny DDF
• Ny platform
• Ny funktionalitet
– Opdatering af funktionalitet – at gøre DDF tidssvarende
• Nye indholdstyper
– Data?
– Personer?
– Projekter?
• Flere dataleverandører
• Etablering af et advisory board
– Koordinering med den Nationale Open Access strategi
– Arbejdsgruppe: Den Danske Forskningsdatabase?
59. Demografi
Hvor kommer de fra?
• 33 % kom fra Danmark
• 66 % fra udlandet
Hvem er de?
• 44% var forskere
– Heraf 33 % fra universiteter
– ca. 11 % hhv. det private og
offentlige erhvervsliv
• 33% Fra Videregående udd.
– 17% Ph.d.-studerende
– 17% BA eller cand. Studerende
• 17% Inf.specialister
• Ca. 5% Privat / Citizen scientist
60. Hvad kommer brugerne efter
• Adgang til Fuldtekster (papers, papers, papers)
• Overblik over alt dansk forskning
• Informationssøgning til studieprojekter eller som led i forskningsprojekter
• Finde parallel viden?
• Forskningsanalyse
– At tjekke alt dansk forskning på et område
• Undervisning / vejledning af forskere og studerende
61. Det siger brugerne om
forskningsdatabasen
Det positive
• Opdateret indhold
• Samler referencer fra danske universiteter
• Præsentationen
– Simpelt og skarpt interface
• Perfomance
– stabilitet og hastighed
• Filtreringssystem
• Fuldtekst filtrering / Open Access
• Eksport fungerer godt
– Bl.a. zotero
• Let adgang og læsbarhed
• Adgang via Google Scholar
• Krydslinkning
• Print udvalgte poster
Det negative
• Ikke fuldtekst adgang til alt
– Bare referencer er ikke godt nok
– “Jeg evner ikke at få fuldteksterne
frem, så er det lige meget”
• Formatteringsmuligheder
• Tekst dump som i Google Scholar?
(fuldtekst søgning?)
• Alt for mange dubletter og næste
dubletter
• Søgekoderne er noget rod
• Ikke altid skarpt sorteret materiale
62. Det siger brugerne de mangler!
• Eksport til andre referencehåndteringsværktøjer
– Eksport direkte til RefWorks
• Understøttelse af bibliometriske aktiviteter
– Citationsmetrik / altmetrik
– En citationsrapport som afspejler BFIs emnegrupper
• Mulighed for at vælge favoritbibliotek og lave direkte opslag
• Mere brugervenlige søgefaciliteter
• Flere mulighederne for filtrering
– At kunne vælge summen af flere – eks. via flueben
• Personlige profiler
• Søgemuligheder for parallel viden?
• Mobilt interface / responsive design
• Mulighed for at lave “hårde links”
– Pt. er det for svært at linke direkte til en reference
• Bedre søgetips – bl.a. til keyword søgning
63. Det siger brugerne at de kunne
undvære
• Elementer fra forsiden (Informationsspecialist)
– OA grafer
– Zotero reklame
– Videnskab.dk nyheder
• Lade være med at hype Open Access.
(Forsker)
– Open Access er blevet pænt giftigt med
"predatory open access" og mængden af junk-
publikationer vokser hurtigt
• Ikke noget
64. Men slutbrugerne siger også
“It looks very good. DON'T mess it up with vacuous never
ending improvements unless people complain constantly about
"whatever" then maybe change it.”
65. Hvad siger dataleverandørerne
• Dataleverandører og projektdeltagerne blev bedt om at komme med deres
ønsker til et nyt DDF
• I løbet af en måned kom der 12 ønsker og forslag til forbedringer til
forskningsdatabasen
• Forslagene fra 5 personer og CBS stod alene for 8 forslag
66. Hvad siger dataleverandørerne
• OA Barometer
• Emneord
• Søgehistorie
• Referencelister
• Link til fuldtekster i andre repositorier (end Pure)
• Rettelser lokalt slår ikke umiddelbart igennem i DDF
• Bør fremgå af basen, at det ikke kun er forskning
• Forskere fra andre universitet bør ikke vises som ’unknown’
• Linktekster i poster mangler
• Ikke peer reviewede poster angives som ’undetermined’ - bør
ændres, så de angives som 'ikke peer reviewed’
• Søgepræcisering, fordi søgevisninger af og til ikke svarer til
søgetekst
67. OA Barometer
• En velkommunikeret (let forståelig) oversigt over universiteternes
fremskridt i implementeringen af den nationale OA strategi.
• Der kan tages udgangspunkt i resultater og erfaringer fra det netop
afsluttede DEFF projekt.
• Bør indfri de prioriteringer som den netop nedsatte arbejdsgruppe på
området leverer ved årsskiftet (i regi af Udd. og Forskningsmin.)
68. Emneord
1. At alle dokumenter forsynes med emneord.
2. At emneordene anvendes konsekvent (der er pt. for mange synonymer)
69. Søgehistorie
• Vi laver ofte systematisk afsøgning af kilder herunder af
forskningsdatabasen.
• Jeg har i den forbindelse brug for at søge fritekstord enkeltvis og derefter
kombinere med boolske operatorer. Her mangler jeg virkelig en
søgehistorie, der selvfølgelig lister de forskellige søgningers resultater,
men også giver mulighed for anvendelse af boolesk logik.
• Prikken over i'et ville være, hvis denne kunne eksporteres over i word eller
lign. (vi bruger det som dokumentation overfor rekvirenten af søgningen).
70. Link til andre repositorier end Pure
• CBS’ institutionelle repository
OpenArchive@CBS indgår ikke i
forskningsdatabasen, der derfor ikke giver et
sandfærdigt billede i antal af OA-publikationer
fra CBS.
• Men ikke kun relevant for CBS!
71. Rettelser lokalt slår ikke umiddelbart
igennem i DDF
• Rettelser af pure-poster slår ikke altid igennem på
korrekt vis i forskningsdatabasen.
• Et eksempel er artiklen ”Introduction: Approaching the
Study of Virtual Worlds” af Ursula Plesner og Louise
Phillips. I Research@CBS er artiklen registreret korrekt
(se link), men i forskningsdatabasen er den kun angivet
med en af forfatterne (Ursula Plesner). Samme artikel
er også høstet fra RUCs pureportal, hvor kun Louise
Phillips er angivet som forfatter, ingen af posterne i
forskningsdatabasen er registreret med begge
forfattere.
72. Bør fremgå af basen, at det ikke kun er
forskning
• Af menupunktet ’Om databasen’ fremgår det, at basen indeholder data
om danske forskningspublikationer: ” Databasen dækker publiceret
litteratur, eksempelvis videnskabelige artikler, PhD-afhandlinger,
præsentationer fra konferencer og undervisningsnoter.”
Men i basen findes også poster på avisartikler, blogindlæg og
undervisningsmateriale mm. – altså publikationer, som ikke er forskning,
men formidling. Det er ikke nødvendigvis et problem, men det bør fremgå
af ’Om databasen’, at der ikke udelukkende er indeholdt forskning i basen.
73. Forskere fra andre universitet bør ikke
vises som ’unknown’
• Medforfattere på artikler fra andre institutioner – eksempelvis
udenlandske forskere – vises i posterne som ’unknown’, på trods af at
eksterne organisationer er anført i posterne. Det er derfor et ønske, at
medforfattere bliver vist med korrekte institutionelle tilhørsforhold.
74. Linktekster i poster mangler
• Beskrivende tekster til links importeres ikke fra
Pure.
75. Ikke peer reviewede poster angives
som ’undetermined’ - bør ændres, så
de angives som 'ikke peer reviewed’
• Poster, der ikke er peer reviewede vises som ’undetermined’ – det ville
være hensigtsmæssigt, hvis videnskabelige publikationer i stedet var
angivet som peer reviewed eller ikke peer reviewed.
81. Etablering af advisory board
• Ser nu ud til at blive en del af den nationale
open access styregruppe
• Sammen med etableringen af et dansk open
access barometer.
83. OA Sekretariatet
• Sekretariatets opgave er at understøtte
netværksaktiviteter på de danske fag- og
forskningsbiblioteker
– Koordinere aktiviteter
– Støtte indsatsen på tværs af institutionerne
– Give mulighed for at erfaringsudveksle
– Formidle best practice
– Formidle om OA aktiviteter, både nationalt og
internationalt
84. OA netværket
• Netværkets formål er at skabe et forum for
samarbejde og videndeling
– Den nationale strategi
– Øget fokus på forskningsoutput
– Hvordan lever vi op til målene?
– Hvordan måler vi det?
– Publiceringsrådgivning/vejledning
– ……..
85. OA netværket
• Netværksgrupper
– Infrastruktur
– Økonomi og aftaler
– Forskningsbevillinger
– Samarbejde med forskeren
– Ny i OA
– ….
Bæredygtighed = indsats og engagement
86. Alt sammen for at kunne bære dette
badge uden at være nervøs for
spørgsmål
87. Et eksempel fra RUb
• OA Task Force
• Planlægning i samarbejde med universitet
• Kontakt med forskere og studerende
• Aktiviteter i OA ugen med involvering af en
stor del af personalet
88. Perspektiv
• Hvordan kan DEFF-projekterne være med til at
drive kompetenceudviklingen på
bibliotekerne?
89. DEFF-projekter er også
kompetenceudvilking
• Mulighed for at afteste nye idéer sammen
med kolleger ude og hjemme
• Ny viden
• Nye netværker
Alt sammen kombineret med den viden og
erfaring man allerede har
Det er da ikke så ringe
90. Så grib chancen og
• Deltag aktivt på din institution og vær med til
at folde projektet ud lokalt
• Vær ikke bange for ikke at vide nok fra starten
• Stil spørgsmål, det kvalificerer projektet og dig
selv
• Bæredygtigheden i projekterne afhænger af
den lokale indsats
Notas do Editor
Notes for presenter:
Thank you!
Notes for presenter:
ORCID is unique in its ability to reach across disciplines, research sectors and national boundaries and in its cooperation with other identifier systems.
The ORCID identifier is a key component that supports system-to-system interoperability.
ORCID is a non-profit organization, working in collaboration with other stakeholders in the research community.
ORCID is an open, collaborative effort. Our source code is open for other institutions to use.
Design notes:
The number of iDs issued increases regularly. Registry statistics are updated weekly and are available at https://orcid.org/statistics.
Notes for presenter:
Here’s what an ORCID page looks like.
Point out the iDeas button.
Design note:
This is a placeholder slide with Todd Vision’s ORCID page; we encourage you to replace this with your own ORCID page.
The ORCID iD is circled for easy reference.
Notes for presenter:
ORCID is a hub that connects you and your research activities through the embedding of ORCID identifiers in existing research workflows, data systems and other identifier systems.
ORCID iDs do not replace existing researcher identifiers; rather ORCID creates links among these identifiers, further helping to connect research and researchers throughout the world.
Broad support from all segments of research community.
The full member list is available at: http://orcid.org/about/community/members if you’d like to give some examples during your presentation
Notes for presenter:
Registration takes seconds. Emphasize that it is FREE for researchers.
Notes for presenter:
Privacy is controlled at the item level.
Even if an employer sets up your ORCID record, upon claim you maintain sole control privacy settings.
There are three levels of privacy, indicated by the icons in the slide above:
Public Data: Data which are completely viewable and open for public use
Limited Access Data: Data which are only viewable by parties you (or someone you designate) select
Private Data: Data which are not viewable by third parties via the registry
The default setting is public, and this will help ensure maximum discoverability of your research. In cases where you might wish to restrict access to an item, you can choose to restrict access completely OR limit only to “trusted parties” you agree to, such as your employer or perhaps a funding agency.
ORCID has an extensive privacy policy, and additional information is available at http://orcid.org/privacy-policy.
Notes for presenter:
Before we talk about the benefits, we want to highlight a key point in order for the mission of ORCID – and the benefits to you – to be realized
Researchers must register for and use an ORCID iD
Organizations (such as universities, funders, publishers) must embed ORCID iDs and link them back to the ORCID registry.
The reality is that the registry of researchers is growing at the same time that integration/functionality is growing.
Organizations are embedding ORCID iDs into systems for them to benefit from ORCID's interoperability.
The research community must support the ORCID mission by becoming a member. As more organizations embed ORCID iDs, the more powerful the ORCID registry becomes.
Notes to presenter:
Here’s where we get to the best part: how ORCID iDs benefit you, the researcher
Notes for presenter:
One person may have multiple name variations.
ORCID iDs eliminate name ambiguities, distinguishing you from other researchers and helping to ensure your work is attributed to you.
Design note:
Feel free to replace these images with ones that works better for your audience.
Notes for presenter:
Names may be spelled, abbreviated and presented in multiple formats — all which contribute to the confusion about the researcher’s identity. In this example, when you take the Danish name Jens Åge Smærup Sørensen, you find that it can be represented in several dozen formats. How confusing! Using a unique, persistent ORCID identifier removes this ambiguity.
Design note:
Feel free to replace this image with one that works better for your audience.
Notes for presenter:
Through linkages with other systems, ORCID reduces repetitive data entry associated with the increasing diversity of research information systems with which you interact.
By creating links among your professional activities, ORCID improves discoverability, allowing you to easily share your research work.
ORCID iD stays with you your entire career.
Embedding is widespread:
University CRIS/research information, or researcher profile systems
Manuscript submission
Grant applications
Linkage with repositories
Linkage with other IDs
Notes for presenter:
ORCID reduces time-consuming data entry and activity reporting by linking your research affiliations and activities with your ORCID iD.
Include your ORCID iD when you submit a manuscript, dataset or grant so that your ORCID record, local repository, grant management system post award reporting system may be updated.
Design note:
This is a placeholder slide with Rebecca Bryant’s ORCID page; we encourage you to replace this with your ORCID page or other examples you feel may be more relevant for your audience.
Notes for presenter:
ORCID makes it easy to connect your ORCID iD to your other works
Search and add your works
Add multiple email addresses
Link to other researcher identifiers
This doesn’t take very long but this is how you will achieve all of the benefits such as:
Ensuring your work is discoverable and connected to you throughout your career
Minimizing the time you spend entering repetitive demographic and bibliographic data online
Overcoming name ambiguity, distinguishing you from other researchers and helping ensure your work is attributed to you
Click on “Import Research Activities” at bottom left of your profile page. That will take you to the page pictured here. Click on the hyperlink to begin the import process.
Note that Scopus and CrossRef are the two imports wizards available now — this list will grow in the future.
We encourage you to use multiple interfaces to make sure all of your works are identified and added to your ORCID record.
Notes for presenter:
You may have existing researcher identifiers, such as ResearcherID.
These are screen shots from the ResearcherID interface. You can go to ResearcherID and associate your ORCID iD there. Through this, you can pull publications into ORCID from ResearcherID and/or pull publications from ORCID into your ResearcherID record.
We expect additional identifiers in the future.
Notes for presenter:
Some of your works may not be included in the search results.
You can add them manually by clicking on the “Add Manually” tab.
Be sure to click “Save” before leaving this page.
Notes for presenter:
Encourage researchers to add educational and employment information—past and current.
Start typing in the name of your institution—you will be presented with a list of options.
Most institutions and organizations are available. If not, please let us know at support@orcid.org. We are working collaboratively to ensure that this list is complete and up-to-date.
Entering date information is option. If you don’t enter an end date, it will populate as current.
You can choose to include a year only if you like.
You may enter multiple institutions, and they will appear in your ORCID record in reverse chronological order.
Notes for presenter:
In order for the entire research community to achieve the mission of ORCID and for researchers to realize the full benefits of having an ORCID iD, researchers must use their ORCID iDs.
Here are some examples of how you can use your iD:
Use your iD in grant applications
Here’s an example to demonstrate this step: in Summer 2013, the U.S. National Institutes of Health (NIH) is creating an application to facilitate grant/fellowship applications and the sharing of biosketch information between multiple U.S. federal funding agencies. This application is called ScienCV and a beta version will be available for NIH pilot in late summer/early fall 21013. Implementation by other U.S. funding agencies is expected to follow. Other international funders are also beginning integrations.
Design note:
We have provided several examples. All may not be relevant for each audience. Feel free to delete the examples that do not apply to your audience.
Notes for presenter:
Use your iD in manuscript submissions
Here’s an example to demonstrate this step; Nature Publishing Group journals authors can link their ORCID to their account in Nature’s manuscript submission and tracking system, and Nature will soon be publishing authors’ ORCID iDs in papers.
ORCID iDs are becoming part of the final journal article metadata used by publishers, and already being done by Nature Publishing Group and Hindawi.
Notes for presenter:
It is becoming increasingly possible to manage attribution with the assignment of DOIs to data sets. These then can be linked to ORCID.
For example, Figshare now allows users to exchange dataset metadata between Figshare and ORCID. Other organizations like Dryad are also planning to implement ORCID registration/authenticated identifier exchange at the time of dataset deposition.
ODIN, the ORCID and DataCite Interoperability Network, released a beta version of the DataCite / ORCID Integration tool, enabling researchers to search DataCite and import metadata from objects with DataCite DOIs to their ORCID record.
Additional information at http://orcid.org/blog/2013/06/17/connecting-research-datasets-and-researchers
Notes for presenter:
We are increasingly seeing institutions integrate ORCID identifiers with their own systems.
This example is from Boston University, which is integrating with its local BU Profiles system. Data can be shared between systems, and as a user at an institution like Boston University, you can pull data from the local system into your ORCID record.
These types of systems will be growing rapidly — watch if your institution or employer to offer this functionality! One way to tell is if they are a member institution: http://orcid.org/about/community/members. If not, then talk with your institution or organization to suggest that they integrate with ORCID!
Notes for presenter:
Don’t overlook easy opportunities to share your ORCID iD (e.g., your email signature or CV)
Design note:
Feel free to replace these examples with ones that work better for your audience.